fbpx

Sådan taler du dig ind i virksomhedens fremtid

26. feb 2021

Hører du til i fortiden? Eller ser du dig selv i fremtiden som en aktiv og værdifuld deltager i en virksomhed med succes?

De fleste virksomheder er på en rejse ind i fremtiden. De leder efter profiler, som har, hvad det kræver at gå den fremtid i møde sammen med dem. Den fejl rigtig mange begår, når vi skal tale eller skrive os selv ind i et job, er dog, at vi kommer til at fokusere for meget på vores fortid.

Hvis du vil fremstå som et stærkt match til virksomheden, anbefaler vi derfor, at du fokuserer på følgende, når du får de gyldne 2 minutter – eller 5-10 linjer – til at fortælle om dig selv:

🚀 Din destination – Fortæl først og fremmest hvor du er på vej hen med ambition og passion.
🏆 Din baghistorie – Beskriv med få ord de 2-3 vigtigste nedslag i din karriere.
💬 “Connect the dots” – Gør din destination, ambition og passion troværdig ved at bruge 1-2 linjer på at forbinde din baghistorie med dit mål.

👉 Sæt det hele sammen til max 7-8 sætninger. Lær det udenad, men så det samtidig føles naturligt. Opdater din LinkedIn-profil, så man ikke er i tvivl om, at du hører til i fremtiden. 💥

I mini-kurset “Lead with your destination” gennemgår Jodi Glickman de tre trin. Det tager 15 min.

Lead With Your Destination – LinkedIn Learning

Vi glæder os til at se, hvor du er på vej hen. Har du brug for rådgivning og hjælp med det praktiske, så tag endelig fat i os. Og følg os på LinkedIn for konkrete råd og inspiration til din jobsøgning.

God jobjagt!

De bedste hilsner 
Sami og Anne Marie
Jobsherpa