
Du fortjener et godt job. Ikke bare for din egenskyld – men også for dem, du kommer hjem til.
“Det er jo bare et job…”
…siger vi ofte. Men sandheden er, at jobbet for mange fylder alt for meget – på godt og ondt.
Det slog mig for nylig, hvor mange jeg taler med –både gennem JobSherpa og privat – som har ondt i karrieren. Hvor jobbet ikke længere giver mening. Hvor motivationen er væk. Hvor det handler om at hænge i. For det er jo bare et job, ikke?
Men jobbet er sjældent bare et job. Det er en stor del af vores identitet. Det er her, vi bruger det meste af vores vågne tid. Deter her, vi henter glæde – og desværre også ofte stress og bekymringer.
Mange jagter de sidste 20 % – næste lønstigning(som alligevel er topbeskattet), næste stilling (med endnu flere bekymringer),næste firmabilskategori – selvom de allerede har de 80 %: mening, motivation og mulighed for at gøre en forskel.
Min pointe? Hvis du har et job, hvor du trives, er motiveret og gør en forskel – så pas på ikke at jagte dig væk fra det i jagten på noget, der måske ikke er det værd.
Og hvis du ikke trives, så husk: Det er ikke altid jobbet i sig selv, der er problemet – det kan være kulturen eller chefen. Derfor: Næste gang du søger et job, så husk at tage referencer. På chefen. På virksomheden.
Du fortjener et godt job. Ikke bare for din egen skyld – men også for dem, du kommer hjem til.
Happy Hunting.

.svg.png)